• scissors
    maj 31st, 2011hansjonashansenGadgets

    Kristian Ulrich Larsen har designet en mobil, som er lidt af en revolution indenfor mobiltelefoner. Det er en foldbar mobil med tre skærme, som man kan bruge og folde ud på en række måder.

    Mobiltelefonen har tre touch skærme og et qwerty tastatur på bagsiden af den ene touch skræm. Man kan forme de tre skærme som en trekant, som kan være praktisk, når man skal ringe med telefonen. Hvis man skal surfe på internettet, kan man folde alle tre touch skærme ud, og på den måde får man en stor touch skærm.

    Mobilen er skabt af Kristian Ulrich Larsen, og er hans forslag til, hvordan fremtidens mobil kan se ud. Mobilen er udviklet som en del af hans uddannelse på Kolding Designskole. Selve konceptet til mobiltelefonen har Ewa Sendecka, Jeppe Vestergård and Victoria Kusk været med til at skabe på en 6. måneders work shop.

    Der er ikke mulighed for at købe mobilen i øjeblikket, men se alligevel videoen, da den er et kig ind i fremtiden for, hvad man kan forvente indenfor mobiler i fremtiden. Det vides desuden heller ikke, om Kristian Ulrich Larsen har indgået en aftale med et mobilfirma om at sætte mobiltelefonen i produktion.

    Tags: , , , ,
  • scissors
    maj 30th, 2011hansjonashansenGadgets, Mobil

    I USA er det blevet lettere at overføre penge fra en check til ens konto. I hvert fald hvis man har en iphone og android mobiltelefon.

    Det skyldes, at Paypal har lavet en app, hvor man i stedet for at gå ned i banken for at overføre penge fra check til konto, blot tager et billede af forsiden og bagsiden på checken. Herefter bliver pengene automatisk overført til ens konto. På den måde slipper man for en tur ned til bankautomaten (ATM).

    Siden oktober 2010 har man kunne benytte metoden til iphone mobiltelefoner, mens det først lige er blevet muligt med en android mobil. Selvom det kun har været muligt at benytte app’en til iphone mobiltelefoner, er det blevet overført ca. en million USD per måned med app’en.

    Om det er noget Paypal Danmark, også vil benytte i samarbejde med danske banker er svært at sige. Det skal i hvert fald ikke være for at give danskere mulighed for at overføre checks til ens konto, da det er begrænset, hvor mange der bruger checks i Danmark. Det er selvfølgelig altid meget rart at have muligheden for at overføre en check til ens konto, hvis man får en check, da det aldrig er sjovt at skulle ned i banken.

    Tags: , , , , , , ,
  • scissors
    maj 17th, 2011hansjonashansenGadgets, Spil


    Sony Ericsson Xperia Play er den første playstation mobiltelefon på markedet. Mobiltelefonen er Playstation Certified, og den minder meget om Sony PSP. Det er ikke muligt at bruge PSP spil til Sony Ericsson Xperia Play. Man skal ud og investere i nye spil, som købes på Android market.

    Sony Ericsson Xperia Play er en android mobil. Den har en 4 tommer skærm med multi-touch og 480×854 pixels. Den har 5,1 megapixels kamera, 3,5 mm jack-stik, aGPS og trådløst netværk. Som udgangspunkt ligner den alle andre Sony Ericsson Xperia mobiler. Med Sony Ericsson Xperia Play har man dog mulighed for at skubbe et joystick ud, som ligner det joystick, man kender fra Sony PSP.

    Der vil ikke være mulighed for at få ligeså mange spil til Sony Ericsson Xperia Play, som der er til Sony PSP. Når man køber mobilen, er der dog allerede installeret Playstation 1 spillet Crash Bandicoot. På sigt vil det være muligt at spille Sims 3, Need for Speed, Dead Space, FIFA og Assasin’s Creed på Sony Ericsson Xperia.

    Sony Ericsson Xperia Play kan købes hos de fleste danske mobiludbydere. Telefonen koster uden abonnement ca. 4000 kr.

    Tags: , , , , ,