En radiator behøver ikke bare at være en radiator. Engang kunne du kun vælge, om du ville have grimme radiatorer eller radiatorer i gulvet. Grunden til, at jeg kalder de gamle radiatorer for grimme, er, at de sjældent passede ind i resten af ens hus’ eller lejligheds stil. I dag kan du heldigvis godt få moderigtige radiatorer lavet i et flot design, som passer ind i resten af din boligs stil. På den måde forenes dine radiatorer med resten af din bolig på en elegant måde.
På billederne ser du nogen af de radiatorer, som Radiator Design har leveret til forskellige kunder. Radiator Designs kunder er på deres hjemmeside delt op på følgende måde: Undervisning, Erhverv, boliger og kultur. Hvis du trykker på en af kategorierne, kan du se Radiator Designs referenceliste for den kategori.
Ideen bag alle radiatorerne er, at de skal forene radiator med arkitektens idé for hele lejligheden, kulturbygningen eller hvad det er, arkitekten har skabt. På den måde bliver radiatorerne ikke bare et standard produkt, men noget som bliver udviklet til hvert eneste projekt.
Det er virkelig befriende, at se et dansk firma tænke visioner ind i et produkt som radiatorer. Jeg ved ikke, om du kan bestille deres radiatorer til din private bolig, eller om de kun sælger til større projekter.