designlab

- din guide til livsstil, design og gadgets
  • scissors
    juli 1st, 2011hansjonashansenBadeværelse, Kontor, Køkken, Stue

    En radiator behøver ikke bare at være en radiator. Engang kunne du kun vælge, om du ville have grimme radiatorer eller radiatorer i gulvet. Grunden til, at jeg kalder de gamle radiatorer for grimme, er, at de sjældent passede ind i resten af ens hus’ eller lejligheds stil. I dag kan du heldigvis godt få moderigtige radiatorer lavet i et flot design, som passer ind i resten af din boligs stil. På den måde forenes dine radiatorer med resten af din bolig på en elegant måde.

    På billederne ser du nogen af de radiatorer, som Radiator Design har leveret til forskellige kunder. Radiator Designs kunder er på deres hjemmeside delt op på følgende måde: Undervisning, Erhverv, boliger og kultur. Hvis du trykker på en af kategorierne, kan du se Radiator Designs referenceliste for den kategori.

    Ideen bag alle radiatorerne er, at de skal forene radiator med arkitektens idé for hele lejligheden, kulturbygningen eller hvad det er, arkitekten har skabt. På den måde bliver radiatorerne ikke bare et standard produkt, men noget som bliver udviklet til hvert eneste projekt.

    Det er virkelig befriende, at se et dansk firma tænke visioner ind i et produkt som radiatorer. Jeg ved ikke, om du kan bestille deres radiatorer til din private bolig, eller om de kun sælger til større projekter.

    Tags: , , ,
  • scissors
    juni 30th, 2011hansjonashansenKontor, Møbler, Stue

    For to dage siden skrev vi, her på Designlab.dk, om EJ 100 Oxchair af Hans J. Wegner og Erik Jørgensen, og allerede i dag skriver vi igen om endnu et Erik Jørgensen møbel. Denne gang EJ80 Partner, som er en flot og unik kontorstol.

    Det skyldes, at jeg selv har været på udkig efter en god kontorstol, og det har ikke rigtig været muligt at finde en kontorstol, som både er praktisk, og er lavet i et flot design. Begge dele lever EJ80 kontorstolen op til.

    Stolen er praktisk, fordi det ikke er en dyb kontorstol. På den måde kan du bruge ryglænet og stadig sidde ret op, og du kan holde ryggen rank og undgå at få ondt i den, selvom du sidder mange timer og arbejder. I mange andre kontorstole kan du enten vælge at bruge ryglænet og derved falde sammen i stolen, eller sidde ret op, men så kan du ikke bruge ryglænnet, og det er ikke særlig behageligt at sidde sådan i særlig lang tid ad gangen.

    Kontorstolen er designet af Johannes Foersom og Peter Hiort-Lorenzen. Når du kigger på stolen, er du ikke i tvivl om, at den er skabt af to designere med fokus på, at det skal være en behagelig arbejdsstol. Det er netop det, som du får med denne stol.

    Tags: , , , , , , ,